April 2009

Engang var nogle venner i cirkus. Tryllekunstneren lavede nogle fantastiske kunster, og da vennerne bagefter sad og talte om forestillingen, diskuterede de ivrigt, hvordan han mon havde gjort. Da var der en af dem, der sagde: ”Det interesserer mig ikke så meget, hvordan han gjorde, jeg er mere optaget af, hvorfor?”

Sådan kan man også have det med verdens tilblivelse og indretning. Hvordan det er sket og hvordan det sker, har naturvidenskaben sine skiftende og spændende teorier om. Hvorfor, må vi derimod overlade til poesien, kunsten, troen at svare på. Svarene behøver ikke at udelukke hinanden. Det er f.eks. almindeligt at tale og synge om, at solen står op og går ned, selv om vi fra anden side ganske godt ved, at det er jorden, der danser rundt om solen.

Det er vigtigt, at vi går de rigtige steder hen med vore spørgsmål. Naturvidenskaben kan ikke forklare meningen med livet, ligesom troen ikke kan fortælle, hvordan fuglene kan flyve. Jeg har i mit efterhånden lange liv aldrig mødt et menneske, som mente, at jorden med dens arter, deriblandt mennesket, blev skabt fuld og færdig for nogle få tusind år siden, sådan som Det gamle Testamentes skabelsesberetning kan læses med naturvidenskabelige briller. Men jeg har – pudsigt nok i de senere år – mødt en del mennesker, som mener at vide, at det tror de kristne så sandelig fuldt og fast. Derfor kan de ikke selv være kristne og melder sig måske ud af folkekirken, ofte med den bemærkning, at de ikke tror på ”det der”. ”Det der” er, hvis man går dem nærmere på klingen, netop skabelsesberetningen om verdens tilblivelse og opretholdelse og påske-fortællingen om livets sejr over døden. Spørger man, hvad de så tror på, kan man få svarene ”mig selv” eller ”naturvidenskaben”. En ung mand forklarede mig for nylig, at han ville bytte sin kirkeskat til et fitness-abonnement. Det så på forhånd ud til at være et spinkelt livsgrundlag.

Naturvidenskaben kan man ikke tro på, den kan man vide noget om. Vi ved stadig mere, men vi ved også, at om hundrede år vil vor tids teorier være håbløst forældede. Forfatteren til Det gamle Testamentes skabelsesberetning mente formodentlig ikke, han gav en naturvidenskabelig forklaring, men han beskrev inden for 7-dages-skemaet, at vi ikke selv skaber, men modtager livet, og at mennesket har en unik placering inden for skaberværket. Myten fortæller, mens naturvidenskaben forklarer, derfor er der plads til begge dele.

Det mente også Darwin, og derfor var han både et vidende og et troende menneske. Vi fejrer ham i år, fordi han har givet os en fantastisk indsigt i livets udvikling. Darwin-året giver anledning til, at mange teorier revurderes og udbygges og ikke mindst til mange gode samtaler om forholdet mellem tro og viden. Skelager Menighedsråd byder i efteråret på to aftener om naturvidenskab og kristendom som bidrag til oplysning om forholdet mellem hvordan og hvorfor. Mere herom senere.

KFP