De fire messehageler i Skelager Kirke
Over en årrække har kirken fået fire messehageler, som sammen med bibeltekster og salmevalg medvirker til at markere de forskellige højtider og stemninger i kirkeåret. Hagelerne er tegnet specielt til Skelager Kirke af Flemming Bau og vævet af Inge-Lise Bau. De har det samme grunddesign, som tager udgangspunkt i de assymetriske buer i koret. Hver hagel har desuden et symbolfelt på bagsiden, som er den mest synlige side, når præsten står ved altret, kirkens ”allerhelligste” sted.


Den violette hagel symboliserer bod og forberedelse og anvendes derfor i advents- og fastetid. Dens motiv er en rosengård med en enkelt fuldtudsprungen rose på en slynget ranke med torne.

Festdragten er den hvid-gule hagel, som bruges til jul og påske. Den har i symbolfeltet en opgående sol med det trekantede treenighedsmotiv.

Den sidste hagel, den røde, anvendes kun få gange om året, nemlig 2. juledag, som er den første kristne martyr Skt. Stefans dag, og til pinse, idet rødt er såvel blodets som ildens farve. På bagsiden ses et hvidt åndepust, og i bunden anes en lille grøn spire, som indvarsler Trinitatis-tiden.

