Januar 2010

Umiddelbart ser 1. januar ikke anderledes ud end f.eks. 16. december eller 4. februar.
Alligevel er det som om 1. januar indeholder en særlig energi. Derfor gøres der 31. december mange nytårsforsætter. Et helt nyt ubrugt år bliver en anledning til at gøre noget nyt og komme af med gamle vaner. Noget lykkes. Andet lykkes ikke. Og heldigvis kommer der om et år et nyt nytår, og så kan vi altid prøve igen.

For det skal helst gå fremad. Det nye er bedre end det gamle. Ofte er det næsten en begrundelse i sig selv. En ven forklarede mig, at hun skiftede job, fordi hun ikke kunne sige nej tak til tilbuddet om nye spændende udfordringer. Det kan man jo godt forstå, for nye udfordringer betragter vi sædvanligvis som et gode, der forhindrer, at vi gror fast. Jeg svarede drillende, at jeg syntes nye udfordringer var opreklamerede. Gamle udfordringer derimod, de er voldsomt undervurderede. Det er i virkeligheden dér, de største udfordringer ligger gemt. Nogle af de gamle udfordringer kan vi prøve at flytte fra, men nogle bliver hængende – måske kun i erindringen, men der kan de også hænge godt fast. Nogle af dem, der er sværest at ryste af, er dem, der er med til at bestemme, hvem vi er på godt og ondt. Forældrene, barndommen, børnene, ægtefællen, eller de naboer, som vi ikke selv har valgt. Nogle gange fylder de gamle udfordringer os med ro og glæde. Andre gange med bekymring og frustration.

Der er udfordringer, som ikke forsvinder, selvom vi ser den anden vej: der er gamle forældre, der bliver ældre, selvom vi helst vil have, at de stadig var yngre. Og for teenageren er forældrene en udfordring, der ikke vil gå væk. Og så er der ægtefællen, der stadig skal elskes, også de dage, hvor man kun kan grynte til hinanden. For ikke at tale om den største af de gamle udfordringer – nemlig os selv. Der er meget at gå i gang med.

Når det er nytår, har kirkeåret været i gang siden 1. søndag i advent. På den måde minder det os hvert år om, at Gud og verden ikke falder helt sammen. Gud er der altid først. Hans tid begynder før vores. Hans bekymring for os ligger før vores bekymring for os selv. Derfor er der hos Gud et overskud, der kan give mod til nye, men ikke mindst til gamle udfordringer.

Godt nytår!
BH