Du er her: 

Hvor mange må der være i kirken?

Hvor mange må der være i kirken? Kan vi have dåb, vielse eller bisættelse på normal vis? Kan vi gå til alters? Hvad med konfirmationerne? Hvornår vender tingene tilbage til det normale? Der er mange spørgsmål, og det er ikke alle, vi kan svare på. Selv om der nu er åbnet for, at man kan mødes i større grupper,

er reglen stadig den, at der skal være 4 kvadratmeter pr. person i et lokale, hvor der bliver sunget. Der skal også være 2 m mellem hver.

I Skelager Kirke betyder det, at der kan være 40 kirkegængere i rummet til en gudstjeneste. På kirkebænkene er der markeret med en sort plet, hvor man skal sidde for at overholde afstandskravet.

Der er stillet håndsprit frem, og der bliver uddelt salmeark i stedet for salmebøger. Dette gælder både for søndagens højmesse kl. 10, og for vielser eller bisættelser.

For at skaffe plads til så mange som muligt, sker dåb for tiden ved en mindre, selvstændig ceremoni kl. 11:30, i stedet for at være en del af søndagsgudstjenesten kl. 10, som det ellers har været det almindelige.

Del dette: